I feel good

“I feel good!”

“I feel good!”
I de sidste dage har James Brown været på besøg. Ja, det vil sige i min tanker og ikke i den fysiske verden.
Jeg har lige undervist i en mindfulness workshop på Institut for oral sundhed og odontologi, Århus Universitet, og der fik jeg talt om, hvor vidt vi lader os styre af adrenalin og endorfiner eller serotonin og dopamin. Begge typer af hormoner kan få os til at føle noget godt, men absolut på hver sin måde, og det vi i bund og grund gerne vil som mennesker er, at have det godt. Vi er hellere i kontakt med det lystbetonede i os selv, end med det der er koblet til ulyst.
”Ja, vi vil helst i kontakt med feel good følelser,” hørte jeg mig selv sige. Bang! Pludselig var han der. James Brown for fuld udblæsning for mit indre øre.
”I feel good!” sang han, og musikken fik sin egen koncertplads i mit hoved, og der har hans så været on-off de sidste dage.

”Tak, James!”
Med hans seneste ”koncert” har han fået mig til at tune skarpt ind på nogle væsentlige faktorer, i de livsstrategier vi bruger i den travle hverdag.
Mange har et hektisk liv med mange udfordringer.
Kender du det?

Feel good!
”Jeg har det fedt!”
”Jeg kan danse, jeg kan synge og gå på vandet!”
Mange har til at begynde med det temmelig fint med at være travl, travlere og travlest. De kører nemlig i det høje gear top tunet på adrenalin, som kan være det rene junk! Samtidig producere de masser af endorfiner som bedøver ubehag og smerter. So what’s not to like?
For nogen kan det måske næsten sammenlignes med en forelskelse. Det er i høj grad en YES følelse.

MEN….

Ingen kan tåle at være ”høje” hele tiden. Medaljen har en bagside!
….og en pandekage har to sider, uanset hvor tynd du bager den!
…..og en maratonløber rammer muren! Før eller siden…

Feel good?
Ja, hvis du er til et speedet liv. Et liv i overhalingsbanen med risiko for at udvikle afhængighed. Afhængig af succes og anerkendelse. At være nogen i form at præstation. At være afhængig af adrenalin og endorfin.
”Jamen, jeg har det fantastisk,” svarer du måske.
”Hvad er der galt i det?”
Kort og godt er der ikke noget galt i det, HVIS du bare er klar over, at du også er biologi og fysiologiske processer. Det betyder, at du ikke kan tåle at være høj på adrenalin og endorfin UDEN også at udskille hormoner og signalstoffer fra det hvilende og regenererende nervesystem. Balance og en pas de deux de to nervesystemer imellem er livsvigtig.
Der er blot forskel på, hvor lang tid du kan holde til det høje tempo, inden du bliver ramt af udmattelses symptomer.

Feel good!
Ja, selvfølge skal du have det godt.
Du kan vælge et alternativ til.
Du kan vælge at få trivslen på plads i dit liv, ved at give dine lykkehormoner plads. Ved at producere serotonin og dopamin kommer du i kontakt med en helt anden form for feel good. Her er du ikke høj af adrenalin. Du er heller ikke fuld af kroppens eget morfin, som hormonet endorfin er.
Med serotonin og dopamin bliver du afslappet og føler tilfredshed med ro i både krop og sind. Det er kroppens lykkehormoner.
Du bliver også mere kærlig og medfølende over for dig selv og andre, fordi du danner mere oxytocin. Balance er en win-win situation.

Kærlig hilsen
Lene

Felt