Forløb

Et forløb med Livsstrategien?

Hos Livsstrategien skræddersyer vi naturligvis ethvert forløb ift. dine behov, men nedenstående kan måske gøre dig en smule klogere på, hvad der passer netop dig:
Coaching:


Coaching er en fremadrettet samtale som frisætter dine personlige ressourcer og potentialer. Jeg stiller spørgsmålene, og du har svarene. Jeg rådgiver ikke, da det handler om, at du selv kender løsningen på dit problem. Du skal blot finde frem til den med min hjælp.
Psykoterapi:


Psykoterapi er et kortere eller længerevarende samtaleforløb, hvor vi taler om dine tanker, følelser og udfordringer med udgangspunkt i lige netop der, hvor du er i livet.

Første session består primært af en indledende og afklarende samtale. Herfra foreslår jeg forskellige arbejdsmetoder tilpasset dig og din livssituation.

Terapi stammer fra det græske ord ”therapeuin” og handler om at støtte og hjælpe til balance. Jeg arbejder med dine muligheder, ressourcer og potentialer til at finde vejen til det gode liv.
Psykologisk rådgivning:


Jeg stiller mine faglige kompetencer til rådighed. Du stiller spørgsmålene, og jeg rådgiver dig inden for forskellige psykologiske temaer.
VGDS©-terapi:


VGDS står for ”ViGørDetSammen”, og er et gruppeforløb omkring forskellige psykologiske tematikker.

Se kalender her for forskellige gruppeforløb som, f.eks. meditation, mindfulness, kurser i stressreduktion og personlig udvikling.

”Dine problemer er muligheder i forklædning”